Skip to main content

Kristina H. Jensen


Chefkonsulent

PBA socialrådgiver, PBA pædagog, Diplom i Ledelse

Kristina H. Jensen er chefkonsulent i Konsulenthuset Horslund, hvor hun siden 2019 har været projektleder af flerårige udviklingsprojekter indenfor fagområder som børn og unge, handicap, psykiatri, socialt udsatte og beskæftigelse, hvor hun er med til at skabe resultater i den enkelte projektindsats. Dette via stærke kompetencer inden for projektledelse og udvikling af fagområder inden for den offentlige sektors velfærdsområder.

Kristina har solid erfaring med faglige omstillinger, herunder tværgående, i kommuner samt et bredt kendskab til velfærdsområderne, herunder myndighedsområdet såvel som arbejdet i politisk styrede organisationer.

Baggrund
Kristina er uddannet både socialrådgiver fra Den Sociale Højskole i København og pædagog fra Professionshøjskolen UCC og har desuden en Diplomuddannelse i Ledelse samt projektleder- og proceslederuddannelse. Hendes CV tæller en bred variation af opgaver i stillinger som socialrådgiver, socialfaglig koordinator, udviklingskonsulent samt afdelingsleder i fem forskellige kommuner. Med hendes praktiske såvel som ledelsesmæssige kendskab til fagområderne, ved hun, hvad det kræver at facilitere og lede forandring.

Bonusinfo
Når Kristina ikke er på arbejde, kan du som regel finde hende på en fodboldbane, i en boksering eller til en omgang floorball – alt efter hvad knæene synes om den dag. Og skulle du være så heldig at støde på en meget begejstret, hvid labrador i fuld fart, så er det højst sandsynligt Abbey – Kristinas tro følgesvend og firbenede træningsmakker, som mener, at hun er den egentlige sportsstjerne af de to.


Kontaktoplysninger
Direkte: +45 30 74 40 36
Mail: 
khj@konsulenthusethorslund.dk